Fjernelse af ligtorne og hård hud, forebyggelse samt aflastning af fødderne, rådgivning om daglig pleje.
Ligtorne er en afgrænset fortykkelse af hudens hornlag, der hvor huden udsættes for stort tryk eller friktion. Huden reagerer med at danne et hornlag, der har form som en kegle, der vender spidsen indad. Spidsen af keglen trykker på de følsomme lag i huden og er årsag til smerterne.
Hård hud er en naturlig reaktion af huden, der hvor der er stort "slid" eller tryk. Huden reagerer med at danne et beskyttende hornlag. Går du med bare fødder en hel sommer, dannes der et naturligt beskyttende lag i fodsålen, der hvor foden udsættes for det største slid. Det er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion af huden.
Begge dele kan skyldes forkert fodtøj, så dine fødder udsættes for et for stort tryk, på et for lille område. Dermed er det også et advarselstegn til dig om at se dit fodtøj efter, samtidigt med, at du plejer den hårde hud ved at tage fodbad, slibe huden og smøre en fugtighedsbevarende creme på.